Alle vores patienter har forsøgt at tabe sig mindst en gang inden de begynder at henvende sig til os. Det snedige ved alle kalorietællinger/slankekure (”bevæg dig mere, spis mindre..”) er, at det virker i starten – man taber sig de første 1-2-3 uger. Så rammer man før eller siden en plateau-fase, efterfulgt af en gradvis vægtopgang, som regel til en højre slutvægt end den man begyndte med. Den biologiske årsag skyldes kroppens indre vægt-termostat (”set-point”), hvilket vi forklarer mere om i et andet blogindlæg eller i videoen her. Resultatet er at risikoen for vægtøgning er 95-97% indenfor fem år efter en slankekur. (Dette fortæller slankeindustrien os aldrig, af åbenlyse grunde. Man regner med at industrien alene i Danmark omsætter for flere milliarder om året).
Yoyo-vægt
Slutresultatet, vægt ned, så op igen, er det som lidt populært kaldes ”yoyo-vægt”. Men er det så enkelt? ”Yoyo” henviser til, man let tager kiloene på efter kuren, men antyder også man ikke har så meget at miste. Det værste som kan ske er jo at man går tilbage til udgangspunktet. Eller?
…set point op
Desværre er det ikke så enkelt. Det som typisk sker efter en mislykket slankekur er, at set point skures op 2-5-9 kg (man tog mere på end det man tabte i starten). Altså trigger slankekure hjernen til at ville veje endnu mere. Mange af de patienter vi møder beskriver, hvordan første halvdel af overvægtskiloene sandsynligvis skyldes gener + miljø + en trigger (rygestop, skade, medicin, graviditet, etc.). Men derefter har gentagende slankekure med yoyo-vægt presset resten af extrakiloene på vægten. En slankekur risikerer altså ”at vække den sovende bjørn” og bagefter er set point endnu højere. (I bagklogskabens lys havde det altså været bedre at droppe slankekuren og acceptere den oprindelige vægt).
Permanent ændret biolog á la Biggest Loser
Næste problem er, at flere af de mekanismer som modvirker vægttabet efterfølgende ikke forsvinder igen. Dette gælder også selvom man tager det hele på igen og er tilbage på startvægten. Det mest berømte studie af dette er udført i USA på en gruppe Biggest Loser-deltagere. Man målte deres forbrænding og forskellige vægthormoner på tre forskellige tidspunkter. Før konkurrencen (da de havde en stor krop), ved konkurrencens afslutning (da de havde gennemgået et massivt vægttab) og seks år efter (da de alle havde taget kiloene på igen). Resultat: forbrænding, mæthedshormonet leptin var, som forventet, nedsat betydeligt direkte efter konkurrencen. Det som derimod overraskede var, at deltagerne seks år senere, på trods af vægtøgning igen, stadig havde nedsat forbrænding og nedsat leptin (!). Slankekuren havde altså permanent forringet deltagernes vægtfysiologi.
Yoyo-vægten giver ændret kropssammensætning
Hvis du f.eks. taber dig 10 kg med valgfri traditionel diæt, så har du ikke forbrændt 10 kg fedtvæv. Du har sandsynligvis nedbrudt 7-8 kg fedtvæv, men samtidig 2-3 kg muskelmasse. Mindre fedt er godt, men mindre muskulatur er definitivt ikke godt. Når du tager kiloene på igen, eksempelvis 12 kg , så er det i værste tilfælde 12 kg fedtvæv – ingen muskelmasse. Mislykkedes slankekure re-modellerer altså kroppens sammensætning til noget ringere. Hvis man tænker, at man som person med for stor krop har være på gentagende slankekure, måske 5-10 gange i livet, så forstår man bedre hvorfor muskelsmerter, træthed og nedsat overskud er så almindeligt.
…og værre selvværd
Til sidst har vi så det psykologiske aspekt: gentagende mislykkedes vægttab er utrolig psykisk stressende for personen selv. De fleste klandrer sig selv for fiaskoen (man er doven, dum og så videre) og personer i ens omgivelser (desværre inklusivt sundhedsvæsnet!) bekræfter indirekte dette ved at være enige eller ikke sige fra.
Slankekur – advarsel!
Altså: man kan forsvare et seriøst forsøg i livet på at tabe sig gennem en ændret livsstil eller en form for diæt. Dette for at se hvad netop dit set point for vægt i hjernen ”accepterer” med hensyn til vægttab. 3-5% af os har et set point som er mere fleksibelt (og man kan forestille sig at vægttabet kan bevares selv på sigt). De resterende 95-97% kommer til at have et fastsat set point svarende til din højere startvægt – altså kommer det til at give en yoyo-effekt. Hvis man oplever dette, så er gentagende nye slankeforsøg formentlig nærmest sundhedsskadelige. Set point bliver presset op mere og mere, forbrændingen i muskulatur reduceres og niveauet for mæthedshormoner bliver lavere, kroppen re-moduleres om til mindre muskelmasse og du har det dårligere også psykisk. I det tilfælde er det bedre, om muligt at acceptere den vægt man har og i stedet forsøge at undgå yderligere vægtøgning (her kan konceptet ”Best Weight” anvendes, læs mere om det her.) Alternativet bliver at vælge behandlingsmetoder som sænker hjernens set point, dvs. lægemidler eller fedmekirurgi.
Det vi stærkt modsætter os er det nærmest tankeløse syn på slankekure som noget, hvor kunden ”intet har at miste”. Slankereklamer- og produkter sælges via apoteker, aviser, ugeblade, kommercielle aktører på nettet, apps på telefonen og endda af sundhedsvæsnet selv. Dette sker uden nogen advarsel om risiciene vi redegjorde for ovenfor og aldrig med information om hvad set point er. Denne problematik skal simpelthen belyses og diskuteres mere samfundet generelt!
Del gerne!