Skip to main content

Hos GB Obesitas arbejder vi med fast track fedmeoperationer. Hvis en fedmeoperation i narkose kan udføres hurtigere uden kvalitetstab, opnår man flere ting. Patienten er immobiliseret kortere tid, hvilket nedsætter risikoen for blodprop samtidig med, at narkosen bliver kortere og giver færre bivirkninger.

Vores team, der ledes af dr. Gislason, har i mere end ti år arbejdet med at tilrettelægge en så god operationsprocedure som muligt. Vi har to kirurger, der aktivt arbejder sammen ved alle operationer, hvilket forkorter operationstiden for gastric bypass og sleeve til 35 minutter i gennemsnit.

Ventetid mellem patienter

Takket være vores team work er der på operationssalen kun 10 til 15 minutters ventetid mellem patienterne. I det almindelige sygehusmiljø vil ventetiden mellem patienterne ofte være mellem 30 og 60 minutter. Den kortere ventetid gør, at vi kan operere flere patienter pr. dag, uden at den enkelte patient får ringere behandling eller pleje. Det gør det samtidig muligt for os at holde priserne på vores operationspakker nede.

Kirurgi er en form for håndværk. Jo flere operationer man foretager, jo dygtigere bliver man og jo mindre er risikoen for fejl. Det høje patient-flow medfører dermed også, at vores kirurger er nogle af de dygtigste på området grundet deres store erfaring med fedmekirurgi. Stor erfaring og minimal risiko for fejl gør det sikrere for dig som patient at blive opereret.

Forgængere for fast track

Kirurger fra Europa og andre dele af verden kommer ofte på studiebesøg hos os for at se vores fast track-koncept, og for at lære om, hvordan de kan forbedre procedurer på deres egen klinik. Disse studiebesøg arrangeres i samarbejde med Medtronic, og du vil måske møde en af vores udenlandske kollegaer, når du er indlagt hos os.

Konceptet er blevet beskrevet af vores team i videnskabsartikler (eksempelvis denne), og vi har forfattet kapitler indenfor emnet i lærebøger for bariatriske kirurger – se nedenfor:

Gislason H, Jacobsen HJ, Bergland A, Aghajani E, Nergard BJ, Leifsson BG and Hedenbro J. Fast Track in Bariatric Surgery: Safety, quality, teaching aspects, logistics and cost-efficacy in 8000 consecutive cases. Book chapter in: Minimal Invasive Bariatric and Metabolic Surgery. Principles and Technical Aspects. Eds. Lucchese M & Scopinario N. Springer 2015.

 

Author info@gbobesitas.com

More posts by info@gbobesitas.com

Leave a Reply