Operationen gastric bypass (GBP), hvor tarmen føres uden om en del af maven, har været brugt i mere end 50 år. Den blev første gang omtalt i 1967 i artiklen ”Gastric bypass in obesity” af den amerikanske kirurg Edward Mason.
De første årtier blev operationen udført ved åben kirurgi – dvs. ved at man skar maven op så man havde direkte adgang ned i operationsområdet. I dag bruger vi altid laparoskopi, dvs. kikkertoperation, hvor man har adgang til operationsområdet via flere små huller.
Der er gode erfaringer med operationen og stor viden om de langsigtede virkninger af operationen fra f.eks. den svenske SOS-undersøgelse (Swedish Obese Subjects study). En lille del af patienterne i undersøgelsen havde fået gastric bypass kirurgi, resten havde fået gastric banding kirurgi eller en VBG (vertikal båndforstærket gastroplasty).
Både gastric bypass, gastricbanding og VBG gør maven mindre. Men ved de to sidste operationer bruges “restriktion”, hvor maven gøres mindre.
SOS viste, at gastric bypass var bedre på alle måder end banding og VBG. Dette er også blevet bekræftet i flere efterfølgende undersøgelser. Der opnås et større vægttab og flere andre gode indvirkninger på sundhed, bl.a. en meget effektiv behandling af type 2 diabetes – selv ved et BMI under 35.
Gastric bypass giver gode resultater
GPB operationen gør maven mindre, så man rent fysisk ikke kan spise så meget og derfor taber sig. Men den nok vigtigste mekanisme er, at den også modvirker kroppens eget forsvar mod vægttab ved at sænke de såkaldte set point for vægt (vores “vægttermostat”) i hjernen til mere normale niveauer. Det sker, fordi omlægningen af tarmen resulterer i en række hormonelle virkninger i kroppen, hvilket ikke sker efter banding eller VBG. Man kan sige, at operationen har sin vigtigste effekt på hjernen – selvom operationen sker i maven.
Fordele ved gastric bypass
Alt i alt er der en række fordele ved en GPB operation. Først og fremmest giver den et meget effektivt vægttab, og det varer hele livet. Der er også en positiv effekt på helbredet på flere måder. Et længere liv (gennemsnitligt 6,7 år) plus effektiv behandling af type 2 diabetes, søvnapnø syndrom, æggeleder-sygdommen PCOS, højt blodtryk, hjerte-kar-sygdom, fedtlever, gigt og meget mere. Og er du kvinde, vil din risiko for at dø af kræft blive halveret!
Hvad med ulemper?
Der er ca. 3% risiko for alvorlige komplikationer (hovedsagelig blødning og lækage) i første fase. De kan dog behandles, men kræver ofte en ny operation. På lang sigt kan der opstå ileus (som også kaldes slidsherniering), fordi anatomien i tyndtarmen ændres under GBP operationen. Disse ileus kan give tarmslyng, som kræver akut lægehjælp. De kan helbredes, men kræver en ny operation. Tidligere var risikoen for ileus omkring 5-10%, mens den i dag er minimeret til ca. 1-3%.
Andre mulige ulemper er risikoen for dumping (blodsukker- og/eller blodtryksfald), øget følsomhed overfor alkohol og nedsat vitaminoptagelse. Mere om både fordele og ulemper kan findes i årsrapporten fra det svenske obesity surgery register SOREG.
Gastric bypass eller gastric sleeve?
I de senere år har gastric bypass haft en “fætter” nemlig gastric sleeve (SG), som du kan læse mere om i et andet opslag her på bloggen. Begge operationer har store fordele og begge har ulemper. Præcis hvornår det er bedst at vælge den ene i stedet for den anden, ved man ikke med sikkerhed. Men du kan se mere om det i BEST-undersøgelsen, som GB Obesitas er med i.
Vil du vide mere, så meld dig til vores næste informationsmøde.