Alexanders patienthistorie

Mit navn er Alexander Frick, 31 år gammel og bor i Malmø med sammen med kæresten og deres kat.

Jeg har hele mit liv haft problemer med vægten og har flere gange forsøgt at tabe mig på forskellige måder. Jeg har forsøgt at spise sundt, træne mere, gået på pulverdiæt og forskellige andre diæter. Nogle gange er jeg gået hele vejen og er endt på min målvægt. Andre gange er jeg nået halvvejs og har givet op, fordi det er kedeligt, hårdt og så videre.

For at holde mig på pulverdiæt, så var det præcis den, som jeg hoppede på for 10 år siden, som fik mig til at lykkes med at tabe mig hele vejen til min målvægt på 75 kg. Det tog mig 11 uger at tabe mig 23 kg og det føltes endda ret let undervejs. Det var selvfølgelig tiden efter, som var den sværest. At holde vægten viste sig at være en umulighed. Det blev jo til og med sådan, at jeg kom til at veje mere end jeg gjorde før jeg startede på diæten.

Jeg forsøgte at kompensere ved at spise måltidserstatninger af og til, men det gjorde snarere, at man spiste endnu flere usunde måltider. Oftest blev det måltidserstatning til morgenmad og nogle gange til frokost, for så at spise en pizza til aftensmad og en masse snacks efter det.

Næste store forsøg på at tabe mig var med Vægtvogterne. Egentlig en god grund ide, men vanskeligt at udføre. I længden var det trættende at tælle point, især, når det kom til at føre maddagbog i form af at registrere alt du spiser i en app. Det gjorde at man til sidst kunne lyve for sig selv, gennem at det jeg ikke registrerede i appen, havde jeg heller ikke spist. Derfor kunne jeg spise noget ekstra af og til.

Jeg har som sagt altid haft problemer med vægten, så jeg har altid haft grundtanken, om at ”spiser man færre kalorier end man forbrænder går man ned i vægt”. Men det er ligesom hos Vægtvogterne, meget kedeligt at tælle kalorier.

Min kærestes rejse har været den samme som min, altså nået målvægten, men gået op til en højere vægt end den hun startede på. I august sidste år valgte hun at gennemgå en gastric bypass hos GB Obesitas og for at gøre en lang historie kort, så gik (og går) det så godt for hende, at jeg også bestemte mig for at vælge kirurgi som løsning. Jeg var nemlig med til hendes informationsmøde inden operationen og hørte om, hvorfor fedmekirurgi er en god løsning.

Jeg havde egentlig ingen større bekymringer inden operationen, var mest klar på at få det gjort, så at jeg kunne påbegynde mit nye liv. Det er klart at man spekulerede på, hvordan det ville føles og jeg tænkte en hel del på, om jeg ville kunne spise alle fødevarer. Jeg spekulerede også en del på, om jeg ville kunne tage en øl med drengende ingen. Altså ikke så meget bekymringer, men mere spekulationer.

Jeg søgte via en selvhenvisning i november 2019 og fik efterfølgende tid til operation i april 2020. Desværre kom covid-19 og gjorde, at jeg til sidst fik gennemgået min gastric bypass operation d. 17. august 2020.

Før min operation tabte jeg mig ca. 10 kg (jeg behøvede at tabe mig 5 kg, men havde lagt mig lidt ud på ferien) og gik så på pulverdiæt i tre uger. Den sidste uge var jeg ekstremt træt af pulver, så jeg byttede faktisk visse måltider ud med kalorielette alternativer, hvilket gik rigtig fint.

Den 17. august tog jeg bussen fra Malmø til Kristianstad for endelig at få min operation. Alting gik smidigt og jeg blev taget rigtig godt hånd om. Selve operationen gik godt og min stue-kollega og jeg var rigtig gode til at tage små gåture med vores dropstativer. Jeg kunne tage hjem igen efter frokost dagen efter operationen, præcis som planlagt.

De første uger efter operationen handlede om at forsøge at skabe nye vaner med måltiderne og at forsøget at komme ud og bevæge sig så meget som muligt. Jeg havde ingen store problemer, hverken med smerter eller at bevæge mig, så det var jeg meget glad for. Jeg havde, til forskel fra min kæreste, ret god appetit i begyndelsen, så jeg så frem til at måtte spise. Det var først, da jeg gik fra flydende kost til moset kost, at jeg begyndte at mærke et vist ubehag og kunne få ondt i forbindelse med at jeg spiste. Dette fortsatte til jeg gik over til almindelig kost. Jeg ringede så til den vagthavende læge og fik tid ugen efter for at tjekke om der kunne være noget galt. Dette blev slået sammen med min første kontrol, men jeg fortalte ved kontrollen til dr. Gislason, at mit ubehag stort set var forsvundet, men at det kunne komme engang i mellem, når jeg spiste for hurtigt. Dette har lært mig vigtigheden af at tygge maden ordentligt og siden det, har det fungeret godt med maden.

Mit langsigtede mål med at operere mig er selvfølgelig at tabe mig til en sund vægt og efterfølgende holde mig der. At få det bedre og samtidig se bedre ud, at kunne have pænt tøj på, kunne gå på stranden uden at skamme mig. Det er ret klichéagtigt, men det er den største årsag.

Inden min operation vejede jeg 132 kg, i dag vejede jeg mig til 105,8 kg, så jeg har tabt mig 26 kg. Så har jeg medregnet de tre uger inden operationen, da jeg tabte mig ved at gå på pulverdiæt.

Den største fordel ved at jeg er blevet opereret er, at jeg føler mig mere sund. Det var nok sådan her jeg så en sund person inden min operation. Gode kostvaner og træning. Noget som virkelig har forandret sig, er den manglende interesse i at spise usunde ting. Slik interesserer mig virkelig ikke længere.

Jeg vil virkelig råde alle dem som går og spekulerer på, om de skal få lavet sådan en operation, til i hvert fald at tage kontakt med sin praktiserende læge. Jeg ved af erfaring, at man ofte bliver frarådet at få lavet en fedmeoperation, men det kan jeg ikke rigtig forstå. For mig, er der kun fordele ved at blive opereret. Det er en fin hjælp man får til at klare det som man aldrig har klaret inden.