Gennem årene har der været mange forskellige forsøg på at behandle overvægt med medicin, men de mest effektive har hele tiden haft farlige bivirkninger. En oversigt i BMC Medicine lister mindst 25 forskellige lægemidler, som siden 1950’erne er blevet trukket tilbage, herunder Reductil og Acomplia, som man også har kunnet købe i Danmark. Kun lægemidlerne Orlistat, som har en begrænset effekt, og Mysimba er stadig at finde på hylderne. Længe virkede det som om, at appetitregulering var en alt for central del af kroppen til, at man kunne “tilgå” den uden svære bivirkninger.
GLP-1 historisk
Dette ændrede sig, da man begyndte at behandle diabetes med lægemidler, som aktiverer receptorerne for GLP-1 (glucagon-like peptide-1). GLP-1 produceres naturligt i de hormonproducerende celler i tarmens slimhinde. GLP-1 hjælper med at kontrollere glukoseniveauerne i blodet i forbindelse med måltider. Normalt er halveringstiden blot et par minutter, men nu lykkedes det at udvikle molekyler, som bliver i kroppen i længere tid. I Danmark blev GLP-1-lægemidlet Victoza (liraglutid) godkendt mod type 2-diabetes i 2009.
Man opdagede hurtigt, at disse lægemidler også resulterede i appetitnedsættelse og vægttab hos patienterne, især hvis man gav en lidt højere dosis. Victoza blev fulgt op af Saxenda, som er liraglutid, men i højere styrke og rettet mod overvægt. Det blev godkendt i Danmark i 2015 og gives som injektion under huden én gang om dagen. Studier viser, at Saxenda giver et vægttab på 8% af den samlede kropsvægt, ofte med forbigående bivirkninger.
Ozempic – verdens mest omtalte medicin i dag
I 2012 begyndte Novo Nordisk at udvikle semaglutid, et GLP-1-lægemiddel, der er mere effektivt end liraglutid, og som kan gives én gang om ugen i stedet for hver dag. I 2017 godkendte USA semaglutid mod type 2-diabetes under navnet Ozempic, og i 2021 udkom versionen mod fedme, Wegovy. Medieopmærksomheden (med bl.a. Hollywood-stjerner i spidsen) eksploderede, og efterspørgslen steg tilsvarende.
I Danmark blev Ozempic godkendt til behandling af type 2-diabetes og kunne købes med tilskud fra det offentlige, mens det så lidt anderledes ud for fedmevarianten Wegovy. Der bliver udelukkende givet offentligt tilskud til Wegovy i helt særlige tilfælde til udvalgte patienter, der har en alvorlig og livstruende følgesygdom af deres overvægt. Og siden januar 2024 har det i Danmark ikke længere været muligt at få tilskud til vægttabsmedicin gennem den private sygesikring “danmark”.
En paradoksal konsekvens er, at patienter med både fedme og type 2-diabetes får tilskud til deres medicin, mens dem, der ”kun” døjer med fedme, skal betale hele regningen selv(!).
Mounjaro – GLP-1 plus GIP
Amerikanske Eli Lilly udviklede samtidig med dette tirzepatid, som virker på to receptorer i kroppen: GLP-1 og GIP. GIP (gastric inhibitory peptide) er et af kroppens egne hormoner, der findes i tarmens celler. GIP ligner GLP-1 ved at mindske madindtaget og sænke kropsvægten (samt ved at være gavnlig mod type 2-diabetes). Derudover har GIP positive effekter på fedtvævet.
Tirzepatid blev lanceret i 2022 som Mounjaro mod type 2-diabetes og overvægt, og lægemidlet kom til Danmark i efteråret 2024. Det kræver én injektion om ugen, og som det også gælder for Saxenda og Wegovy, så udskrives Mounjaro på almindelig recept, men der gives ikke tilskud fra det offentlige eller gennem den private sygesikring “danmark”. Man skal altså betale alle medicinomkostningerne selv.
Hvor effektiv er medicinen?
Studier viser, at man i gennemsnit opnår et vægttab på 15% af ens kropsvægt med Wegovy (STEP-studierne) og lidt over 20% med Mounjaro (SURMOUNT-studierne). Det svarer til, at en person, der vejer 120 kilo, taber sig henholdsvis 18 kilo og 24 kilo. Nogle taber sig mindre, andre mere. Det er vigtigt at huske på, at resultaterne stammer fra store, velfinansierede studier med udvalgte og sandsynligvis højt motiverede forsøgspersoner. De modtog meget intensiv livsstilscoaching (i STEP 3 besøgte de en diætist hver anden uge i 68 uger, i SURMOUNT 1 var der 9 coaching-/diætistbesøg over 72 uger. I begge tilfælde var der desuden indlagt træning i 150-200 minutter hver uge, ofte med en logbog over træning og livsstil).
Det er altså medicin SAMMEN MED en struktureret og relativt ambitiøs livsstilsændring, der giver et vægttab på 15-20 % – ikke lægemidlerne alene. Behandlingen er med stor sandsynlighed kontinuerlig: Du er nødt til at fortsætte, selv efter at du har nået din ønskede vægt, ellers vil du begynde at tage på igen. Dette gør desværre prisen til en faktor, eksempelvis koster Mounjaro 1.579 – 4.293,55 kroner om måneden.
GLP-1-lægemidler eller operation ved overvægt?
Mekanismerne bag vægttab med moderne medicin og operation er grundlæggende de samme: hjernens set point for kropsvægt sænkes ved, at signalet til blandt andet appetitcentret i hjernestammen ændres. Studier har f.eks. vist, at en gastric bypass tydeligt øger niveauerne af både GLP-1 og GIP (de samme hormonreceptorer, som Mounjaro virker på).
Fordelen ved medicin er, at man slipper for at blive opereret, man kan ”teste” behandlingen og øjeblikkeligt stoppe, hvis man fortryder. Ulemperne er (ofte forbigående) mave-tarm-bivirkninger, nogle responderer ikke med et tilstrækkeligt vægttab, og så kan effekten aftage over tid (såkaldt takyfylaksi). Da fedme er en kronisk sygdom, er behandlingen sandsynligvis livslang, og omkostningerne ligger i øjeblikket på 18.948 – 51.522,6 danske kroner per år.
At der endelig findes lægemidler, som er både effektive og har begrænsede bivirkninger, er positivt. For mange patienter har skridtet fra kost og træning til kirurgi været alt for stort, samtidig med, at et ”mellemskridt” har manglet. Medicinen vil også øge interessen for fedme betragtet som sygdom inden for den almindelige sundhedspleje (på den måde bliver fedme mere en sygdom som ”alle andre”).
Fordelene ved en operation som en gastric bypass eller en gastric sleeve er en potentiel livslang effekt af en enkelt behandling, hvor en sleeve-opereret i gennemsnitligt taber 26% af sin kropsvægt, og en bypass-opereret 32,5% af kropsvægten (en SASI-opereret taber i gennemsnit 42%). Ulemperne er, at en operation indebærer en risiko på 3-4% for komplikationer under helingsprocessen. Man skal også ændre sine spisevaner og har et livslangt behov for vitamintilskud og laboratoriekontroller.
Hvilken behandling skal jeg vælge?
Med det vi ved i dag, er kirurgi den mest effektive og bedst dokumenterede behandling i forhold til langtidsholdbare resultater og bivirkninger. Det betyder naturligvis ikke, at alle vil eller bør blive opereret. GLP-1-lægemidler er et godt supplement til kirurgi og kan anvendes både før (ved et lavere BMI), i stedet for (ønsker/kan ikke opereres) og efter en operation (ved vægtøgning efter en fedmeoperation). Da lægemidler giver et vægttab på 15-20%, og kirurgi giver 26-33-42%, vil medicinen have bedst effekt ved et BMI på omkring 30-35; et højere BMI taler stærkt for operation.
HUSK: Den sunde livsstil er fundamentet. Hverken medicin eller en operation vil alene kunne give et varigt vægttab. Brug gerne vores Køleskabsliste, hvis du vil have støtte i hverdagen.
Vil du gerne vide mere? Kontakt os, eller hold øje med det næste infomøde online! Hvis du vil dykke dybere ned i GLP-1, kan vi anbefale et superinteressant dybdegående interview (på engelsk) om behandling med Ozempic her (titlen skal du ikke tage dig af, det er bare clickbait).
Ved tastaturet – Carl-Magnus