Ditte fik en gastric sleeve hos GB Obesitas i august 2023. Her kan du læse om hendes oplevelser før, under og efter overvægtsoperationen.
Når Ditte i dag er i legeland med sin familie, er det hende, der render rundt og leger med børnene. Hun og familien er i dag landet rigtigt i den store og fantastiske forandring, som hendes gastric sleeve har budt på.
Facts: 35 år, bor i Næstved med sin kæreste og 3 børn, arbejder som familiebehandler på et bosted.
1 knæskade og 3 graviditeter
Ditte spillede engang håndbold. Hun havde det godt i sin krop, var sund og rask og havde aldrig haft udfordringer med sin vægt. Det ændrede en knæskade og 3 graviditeter dog på. Knæskaden førte til 2 knæoperationer, og de 3 graviditeter føjede en masse kilo til Dittes vægt, som hun ikke tabte igen.
Og i 2021, da Ditte har født sit tredje barn, kan hun ikke længere løbe, og hun har knapt nok mobilitet til at røre sig. Når hun er i legeland med sin familie, sidder hun på en stol og tager billeder af børnene, der leger sammen med deres far. Hun har i mellemtiden også udviklet en stofskiftesygdom. Derfor beslutter Ditte sig for at kontakte sin læge, som udskriver medicin mod overvægt.
Fra Wegovy og Saxenda til plus 4 kilo
Ditte forsøger at komme sin overvægt til livs. Først med overvægtsmidlet Wegovy og derefter med Saxenda, der virker ved at øge mæthedsfornemmelsen og dermed nedsætte behovet for at indtage mad. Men Dittes krop responderer ikke godt på præparaterne. Hun får det dårligt, når hun tager medicinen. Så dårligt at hun kaster op. Hun får også problemer med sine tænder, der gør ondt. Hun beslutter sig derfor for at tage en pause fra medicinen, hvilket resulterer i, at hun tager alle kiloene på igen, plus 4 kilo.
Endnu en gang henvender Ditte sig derfor til sin læge. Her får hun en henvisning til at få foretaget en overvægtsoperation. Men det viser sig snart, at Ditte ikke opfylder kravene til en overvægtsoperation. Hendes mén er ikke store nok.
“Jeg gik med specialisterne”
Ditte er dog fast besluttet på at få en overvægtsoperation. Hun har læst en masse om de forskellige fedmeoperationer. Nok til at have en idé om, at hun nok skal have en gastric sleeve. Og nok til at vide, at det skal være hos GB Obesitas. Ditte føler sig tryg ved, at GB Obesitas er specialister i overvægtsoperationer. Det føles godt og trygt at vide, at de laver overvægtsoperationer dagen lang. Ditte føler sig både rolig og oplyst op til sin operationsdag. Hun har fået en masse læsestof og har haft flere samtaler med lægerne og fagpersonalet hos GB Obesitas.
Så da operationsdagen oprinder, er Ditte hverken nervøs eller bange. Hun føler sig mentalt så klar. Men Ditte har kæmpet en svær kamp mod en stigende overvægt. Så da hun ligger der på briksen, tænker hun samtidig i sit stille sind: Det her har hjulpet alle andre. Men det virker helt sikkert ikke på mig.
Gastric sleeve: Fra XXXL til XS
Gastric sleeve-operationen forløb, som den skulle. Ditte havde ingen komplikationer. Den første uge tabte hun de første 10 kilo.
Livet var forandret for Ditte. Hendes smagsløg ændrede sig, nu havde hun pludselig smag for andre typer fødevarer, end hun plejede. Og det var slet ikke svært at følge de nye retningslinjer om blandt andet mindre og flere måltider. Det gav Ditte blod på tanden. Efter en rum tid og efterhånden mange tabte kilo måtte Ditte dog sande, at det ikke var foreneligt med hendes familieliv at træne både morgen og aften. Derfor opsøgte hun et nyt fitnesscenter, der kunne tilbyde noget, der passede bedre ind i Dittes liv.
Men der var også andre ting, som Ditte gerne ville ændre. Hvordan kunne hun tænke sig, at det skulle være? Den slags tanker begyndte at brede sig ud i flere aspekter af Dittes liv. Hun skulle også have noget nyt tøj. Hvordan skulle det tøj se ud? En større transformation var i gang i Ditte, og vægttabet gik så hurtigt, at det til tider også var svært at følge med. Ditte oplevede, at hun skulle lære en ny version af sig selv at kende.
Lykken er at rende rundt efter børnene i legeland
At få foretaget en gastric sleeve er noget af det bedste, Ditte har gjort i sit liv. Ud over at være blevet mor, er det den bedste beslutning, hun har truffet. Og det bedste, hun har gjort for sig selv.
I dag er Dittes knæsmerter næsten væk. Hun kan gå lange ture uden at blive forpustet og dårlig. Ditte behøver ikke længere sin astmamedicin, og hun er i det hele taget sund og rask. Hun oplever, at hun har meget mere energi og livsglæde -når hun kigger sig selv i spejlet i dag, så tænker hun, at det er en flot pige, hun ser. Det var noget, som hun tidligere ikke tænkte om sig selv. Det har givet hende en øget selvtillid og et bedre forhold til sig selv.
Når Ditte er i legeland med sin familie, er det i dag hende, der render rundt og leger med børnene. Sidste gang de var afsted, meddelte børnene vej hjem fra bagsædet, at det havde været den bedste tur i verden. Den slags gør stort indtryk på Ditte, der oplever, at hun og hele familien nu er landet rigtigt i den store og fantastiske forandring, som hendes gastric sleeve har budt på.
Følg Ditte @bydittek på instagram!