Hvilke sygdomme kurerer en gastric bypass?
Hvilke sygdomme kurerer en gastric bypass? Ja fedmesygdom selvfølgelig – en person som får en gastric bypass operation kommer i gennemsnit af med 80% af sin overvægt. MEN det stopper ikke her – der findes flere andre diagnoser som også kan forbedres eller kureres ved operationen. Det er disse vi skal tale om her.
Type 2 diabetes
Insulin er et hormon som produceres i bugspytkirtlen. Insulin hjælper sukkeret i blodet med at komme ind i kroppens celler, her fungerer sukkeret som brændstof. Ved type 2 diabetes er cellerne blevet mere og mere ufølsomme overfor insulinens effekt – man er blevet insulinresistent. I begyndelsen fikser kroppen dette ved at producere gradvist mere insulin ved stigene blodsukker-niveau, men til sidst er det ikke nok til at undgå at blodsukkeret stiger. Symptomerne på ubehandlet type 2 diabetes er træthed, øget tørst og øget urinmængde. Der findes en stærk sammenhæng mellem fedmesygdom og type 2 diabetes. Behandlingen er ofte til at begynde med Metformin-tabletter, senere måske Victoza-injektioner og til sidst insulin.
Type 2 diabetes kan igen føre til komplikationer. Dels såkaldte makrovaskulære (hjerteinfarkt, blodprop i hjernen mm.), dels mikrovaskulære (retinopati som påvirker synet, nyrepåvirkning og nervepåvirkning). Type 2 diabetes i kombination med fedmesygdom øger desuden risikoen for flere forskellige cancer former, eksempelvis pancreaskræft, leverkræft, tarmkræft, livmoderkræft og brystkræft.
En gastric bypass virker her dels via vægttabet, men også via en direkte hormoneffekt som kommer af at tyndtarmen kopples direkte til den nye lille mave. En gastric bypass har omgående effekt på type 2 diabetes – du som patient går hjem dagen efter operation og har så lagt alt din diabetesmedicin på hylden. Chancen for at dette efterfølgende er en vedvarende effekt er hele 80%!
Søvnapnø syndrom
Lider du af morgentræthed og -hovedpine, snorken om natten og måske din partner derhjemme synes at du har ophold i vejrtrækningen når du sover? I så fald lyder det som obstruktiv søvnapnø syndrom (OSAS). Fedmesygdom er en de mest almindelige risiko faktorer ved OSAS. Diagnosen stilles gennem en såkaldt søvnregistrering og den mest almindelige behandling er det der kaldes CPAP (et vejrtrækningsapparat), som man har på om natten.
Søvnapnø er en farlig sygdom af flere årsager. Det øger risikoen for trafikulykker (pga. træthed), hjertekarsygdomme, stroke (blodprop eller blødning i hjernen), type 2 diabetes (uafhængigt af fedme) og påvirker hukommelsen. CPAP forbedrer effektivt morgentrætheden og hovedpinen, MEN har ingen bevist effekt på risikoen for hjertekarsygdom og stroke. Man har det altså bedre, når man anvender CPAP om natten og bliver sikkert en mere sikker bilchauffør. Men den kraftigt øgede risiko for hjerteinfarkt og stroke er ikke behandlet.
En gastric bypass operation med efterfølgende vægttab er ekstremt effektivt som behandling af OSAS, mindst 75% af patienterne oplever forbedring eller fuldstændig helbredelse af sygdommen (og kan dermed også aflevere sin CPAP-maskine tilbage!).
PCOS og ufrivillig barnløshed
PCOS (polycystisk ovariesyndrom) er forbundet med fedmesygdom og har visse typiske fund: uregelmæssig menstruation, cyster på æggestokkene ved ultralyd og såkaldt hirsutism (mandelig behåring). Har man PCOS er der også øget risiko for samtidig type 2 diabetes, søvnapnø og angst/depression. PCOS er den mest almindelige årsag til ufrivillig barnløshed hos kvinder.
Hvor effektivt kurerer gastric bypass PCOS? I hele 100% af tilfældene kureres infertiliteten ved PCOS når man undersøger dette.
Slidgigt i hofte- eller knæled
Slidgitgt eller artrose har fedmesygdom (og idrætsskader) som vigtigste ”påvirkelige” risikofaktor (øvrige faktorer er alder, køn og genetik). I værste fald må man operere og sætte en hofte- eller knæprotese ind. De metoder man prioriterer for at behandle problemet (og forsøge at undgå proteseoperation) er fysisk træning og vægttab. Gastric bypass med vægttab førte i dette studie til forbedring eller total problemfrihed i 3/4 af tilfældene med slidgigtsproblemer.
Depression
Fedmesygdom og psykisk sygdom inklusivt depression forekommer ofte sammen : de er som forbundne kar, det ene øger risikoen for det andet og vice versa. Vægttab efter gastric bypass eller sleeve kurerer ikke alt psykisk sygdom, men er forbavsende effektivt –55% oplevede at depressionen blev forbedret eller forsvandt og hele 95% rapporterede forbedret livskvalitet.
(Der findes situationer, hvor man efter en fedmeoperation kan opleve øget nedtrykthed, det er i forbindelse med det hurtige vægttab de første 6-9 måneder efter operation. Dette ”sultfænomen” går sædvanligvis over af sig selv, når vægtkurven senere flader ud, men handles som en almindelig depression, hvis det er nødvendigt).
Så – hvilke sygdomme kurerer en gastric bypass eller sleeve? Klart flere end bare fedmen i sig selv.
Flere eksempler finder du på figuren ovenfor!