GB Obesitas personale, interview:
Mød Elna Nilsson – vores fysioterapeut, ambulatorieveteran, kriminørd!
Vi starter her en nye serie af blogartikler, hvor vi interviewer GB Obesitas’ personale. Hold øje, der kommer flere afsnit!
Elna, kan du fortælle lidt mere om dig selv?
Jeg er vokset op i Häljarp og bor nu i Landskrona. At jeg blev fysioterapeut vat lidt af et tilfælde, jeg fik familie først. Senere gik jeg til arbejdsformidlingen og tog en slags test – ifølge den burde jeg blive socialrådgiver eller fysioterapeut. Jeg forsøgte at afprøve det, det gik ikke med socialrådgiverjobbet, men det gik som fysioterapeut, Landskrona hospital sagde ja. Jeg kunne lide jobbet og studerede efterfølgende i Lund. Efter det arbejde jeg på thoraxkirurgisk afdeling (som dengang fandtes i Landskrona) og det var rigtig sjovt. Da afdelingen flyttede til Lund i 1996 kom de såkaldte VBG-operationer, åben kirurgi. Dette betød mere arbejde for en fysioterapeut direkte efter operation end det gør i dag – mobilisering, åndedrætsgymnastik, CPAP. Jeg arbejdede tættere på patienterne dengang end jeg gør nu. Omkring 2003-2005 blev det mere og mere laparoskopiske operationer (kighulsoperationer), som i dag og desuden kom gastric bypass også og blev den dominerende metode.
”Mobiliseringen gik nu meget hurtigere… patienterne havde det bedre og var friskere efter operationen”
På hvilken måde ændredes dit job i og med at kirurgien blev laparoskopisk?
Mobiliseringen gik nu meget hurtigere og patienterne havde det bedre og var friskere efter operationen. Dermed kunne jeg begynde at gøre andre ting: jeg har stået for præoperativ information, indlæggelse, spirometri (lungefunktionstest) og slankekure inden operation.
Hvornår begyndte du at arbejde i GB Obesitas’ team?
Jeg blev en del af GB Obesitas’ personale i april 2020. Der blev fedmekirurgien i Landskrona nedlagt.
Hvad arbejder du med hos os nu?
Jeg er med til at tage mig af 7-dages- og 6-månederskontrollerne, svarer rådgivningstelefonen, rapporterer til kvalitetsregistreret SOReg(Svensk Obesitas Register) og SKR (Sveriges Kommuner og Regioner) og er med i ekspertgruppen for overvægt i Region skåne. Det er meget varierende!
Hvad er sjovest?
Patienternes historier! Baggrunden, hvor de kommer fra og det som kommer frem under overfladen, når man møder dem. Det er stadig lige så spændende og jeg oplever nye ting selv i dag, selvom jeg har arbejdet med det i over 20 år nu.
Hvilke er det mest almindelige spørgsmål ved 7-dageskontrollen?
– At man ikke troede at det skulle være så hårdt at drikke 1,5 liter pr dag! -Det er en midlertidig fase, mange sidder for længe med maden og når ikke at drikke i tide.
– At man spiser for hurtigt og så får ondt i maven .
– At maven ikke er kommet i gang endnu. Rådet er først og fremmest at drikke godt og bevæge sig.
Hvad kommer frem på 6-månederkontrollerne?
”Jeg havde ikke troet at jeg ville ha’ det så godt!” siger mange. Man er glad for at man fik operationen.
– En del er bekymrede for vægt-plateauer. Jeg tjekker deres rutiner, hvis de er OK så er det bare at fortsætte. Mange har behov for at spise oftere, ikke at tænke ”slankekur” igen.
– Mange undervurderer sig selv, fordi de synes de træner for lidt. Jeg forsøger at få det positive frem – det de faktisk gør: ”jeg går bare tur” – hvor godt at du gør det! Stavgang bliver ofte undervurderet af dem som går ture. Det handler meget om hverdagsmotion, ikke bare at gå i fitness centret. Jeg synes det bedste råd er at forsøge at begynde at bevæge sig allerede inden operationen – begynd med det enkle, med at gå ture, cykle. Svømning er perfekt, hvis man har en stor krop!
”Mange undervurderer sig selv, fordi de synes de træner for lidt. Jeg forsøger at få det positive frem – det de faktisk gør”
Hvad bliver der spurgt om i rådgivningstelefonen?
Vi som GB Obeistas’ personale får ofte spørgsmål som ”Har I modtaget min henvisning?”, ”Hvor lang kø har I?”. Så er der spørgsmål om at tage bad inden sin operation, samt hverdagsproblemer efter kirurgi, eksempelvis smerter, kvalme og væskeindtag.
Afslutningsvis, hvad laver du, når du ikke er på arbejde?
Jeg har altid haft hund og elsker det. Men lige nu har jeg ingen, det fungerer ikke rigtig med arbejdet. Men jeg læser en masse krimier!
Aha, nogle boganbefalinger?
Jada, læste for nylig ”Brinn mig en sol” (Brænd mig en sol – på dansk) af Christoffer Carlsson – virkelig god!
Vi siger mange tak!